I den netop overståede weekend, er det vel næppe gået nogen forbi, at ØTK igen var vært for Medaljespillet (Danmarksmesterskabet for hold). Dansk Tennisforbund havde valgt Ølstykke som arrangør-klub, da vi sidste år leverede varen og viste at der også kan skabes events uden for Storkøbenhavn.
Endnu en gang leverede vi et flot arrangement! omkring 1.000 tilskuere var forbi vores hal og fik set rigtig god tennis. Resultater og omtale af det sportslige kan ses hos forbundet på www.tennis.dk
For klubbens vedkommende betyder et event af den størrelse rigtig meget. Masser af omtale, lokalt, regionalt og på landsplan. Vi har faciliteterne til at lave noget stort.
Fra bestyrelsen skal lyde et STORT TAK til alle som kiggede forbi, eller bidrog med frivilligt arbejde. Vi er stolte af vores klub.