Kære ØTK medlem.

Det er ved at være længe siden det sidste nyhedsbrev fra ØTK udkom. Siden da har klubben udviklet sig flot, med mange børn og voksne på træningsplanen og flotte resultater som følge. 
Vi har juniorhold tilmeldt i alle aldersgrupper, for 2 år siden havde vi 1 tilmeldt juniorhold.
Vi har et stabilt førstehold som spiller 2 division inde og 3 division ude. Og har endda nok dygtige spillere til at have tilmeldt et 2 seniorhold her udendørs. 
Fremtiden ser lys ud for ØTK! 
Denne udvikling skyldes i stor grad at klubbens bestyrelse over en længere årrække nu har arbejde meget seriøst og målrettet med at forbedre klubben på alle parametre. Det viste sig især med ansættelsen af Ulrich Secher som Sportschef, og derefter Kenneth Bergman som Cheftræner i januar 2017 og 
dette samarbejde har båret frugt over de sidste par år, med stor hjælp fra Maj-Britt Quitzau som har været en uvurderlig hjælp til alle arrangementer både på, men især uden for banen. 
Det har også resulteret i en fastansættelse af Kenneth som Cheftræner pr. 1.3.2019 som nu har overtaget flere opgaver fra Ulrich og Maj-Britt. Det giver også klubben mulighed for at gøre endnu mere, med bl.a. Skoletennis, Temafredag, Kampobservationer, intern træneruddannelse, og meget mere.
   
Vigtige ting fra 2019

Der blev i uge 27 i skolernes sommerferie afholdt den årlige Sommercamp. Den var en kæmpe succes med rekordmange tilmeldte. 20 glade børn som boltrede sig på banerne, med masser af gode tennisoplevelser og kammeratskaber.  
Klubbens førstehold har sat næsen op efter at rykke op i 2 division udendørs, og den målsætning ser ud til at lykkes. Vi ligger klart nummer 1 og med 2 holdkampe tilbage i august mangler vi kun at møde de 2 bundhold i 3 division, som vi spiller i nu. Det vil betyde at vi snart har et førstehold i 2 division både udendørs og indendørs.

Hvad kommer til at ske indenfor nærmeste fremtid:
Skoletennis starter med et forløb på Hampelandskolen til september, hvor klubbens cheftræner kommer til at stå for forskellige idrætsrelaterede aktiviteter, i skole og SFO tiden.
Klubben afsøger netop nu en mulighed for at skifte til en platform som samler hjemmeside, bookingsystem, medlemskartotek og holdstyring på en og samme platform. Det gør vi for at simplificere kommunikationen mellem klubbens medlemmer og nedbringe den administrative byrde som det pt kræver at kører forskellige platforme til hver ting. 
Indendørssæsonen står for døren og træningen rykker officielt indendørs mandag den 16/9. indendørs vil vi som noget nyt have familietennis hver søndag formiddag i hallen. Dette koncept er for familier, hvor børn og voksne kan komme ned og nyde at spille tennis sammen med hinanden. Vi stiller selvfølgelig med dygtige instruktører som hjælper alle til at få en god tennisoplevelse.  

Med venlig hilsen
Bestyrelsen